YOU DESIGN
WE CODE
Lad os samarbejde om at skabe fantastiske webløsninger

OM EKSAKTE
Eksakte har eksisteret siden år 2000, hvor vi begyndte at levere webløsninger til det offentlige og større private virksomheder. Siden dengang har vi lavet løsninger til både store og små virksomheder, både igennem samarbejdspartnere og direkte. Til dagligt holder vi til ved Gråbrødretorv på Klosterstræde. Vi er et lille, stærkt team af fastansatte og faste samarbejdspartnere, som brænder for det vi laver, og sætter en stor ære i at være ærlige og pålidelige.

OM SAMARBEJDET
Eksakte er dit web-udviklingsteam. Du kan bruge os fast, til et enkelt projekt, en gang imellem, til noget der brænder på - brug os som du vil. Fleksibilitet er et af nøgleordene når du samarbejder med os. Du kan se os lidt som en freelancer. Du får bare et helt bureau, som altid er der, og som altid leverer den samme høje kvalitet.
Det er helt op til dig, hvordan detaljerne i et samarbejde skal udformes, og om vi skal holde os i baggrunden eller have kontakten med slutkunden.

DET KAN VI
Vi har igennem tiden leveret mange forskellige webløsninger, for mange forskellige kunder. Det giver os erfaring i alt fra mindre præsentations-websites, til større komplekse systemer. Vi koder primært PHP, og er rigtig glade for Wordpress. Vi har øje for godt design, og brænder for at skabe løsninger der ikke blot virker godt, men også ser fantastiske ud. Vi er helt med på de nyeste teknologier, og arbejder dagligt med HTML5, Javascript/jQuery, CSS3.